Frontlinjen

Dette program fra Radio 4 dækker emner som våbenmessen Dalu Days i Herning og et borgerforslag, der kræver åbenhed i udredningen af Danmarks indsats i Afghanistan. Der kastes desuden lys over sager om mobning og dårligt arbejdsmiljø ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste på Højevælte Kaserne, hvor flere ledere har forladt deres stillinger. Gennem et interview med Christian Råbjerg Hansen belyses tyrannisk ledelse på flodstation Frederikshavn og de personlige konsekvenser af at påpege problemer. Episoden afslutter med en diskussion om mønstre i Forsvaret, hvor frygten for stilfærdige sanktioner og karrieremæssige repressalier skaber en kultur, hvor kritikere risikerer at blive udstødt.

Denne episode undersøger de geopolitiske spændinger i Ukraine, herunder ukrainske angreb på russiske forsyningskæder og den kritiske mangel på Patriot-missiler. Der kastes også lys over forholdene på det amerikanske hangarskib USS Abraham Lincoln samt Donald Trumps transaktionelle tilgang til udenrigspolitik i relation til Sydkorea og Nordkorea. Desuden diskuteres de komplekse relationer mellem Rusland, Nordkorea og Iran, samt betydningen af den globale forsyningskrise. Episoden afsluttes med et blik på det fortsatte militære samarbejde ved Pituffik Space Base i Grønland.

Programmet starter med en velkomst efter sommerferien, hvor værterne deler personlige oplevelser og diskuterer geopolitiske emner, herunder en shitstorm vedrørende en ny ansættelse på den amerikanske ambassade samt de skiftende dynamikker mellem USA, Ukraine og Rusland. Episoden belyser desuden de økonomiske konsekvenser af ukrainske angreb på russisk infrastruktur som Wildberries-platformen og de politiske spændinger i Ukraine efter afskedigelsen af Mikhail Fedorov. Afslutningsvis gives en varm anbefaling af den historiske film 'De Gaulle modstandens pris', der skildrer betydningen af Nordafrika under 2. verdenskrig. Programmet kigger fremad mod kommende emner som migrantkrisen og de geopolitiske spændinger mellem USA og Rusland.

Denne episode af Frontlinjen introducerer en sommerserie om autokraternes drømme med fokus på Kina. Gæsten Bo Erlund Sørensen belyser de interne udfordringer i landet, herunder økonomisk pres, demografiske ændringer og den store kløft mellem moderne storbyer og fattige landdistrikter, samt hvordan ledelsen bruger fortællinger om kulturel stolthed og historisk ydmygelse til at skabe national sammenhængskraft. Samtalen udforsker desuden Kinas transformation fra en nation inspireret af Vesten til en regional stormagt, der søger strategisk uafhængighed gennem grøn teknologi og militær styrke. Der kigges også på Kinas voksende globale indflydelse via økonomiske investeringer og de potentielle sikkerhedspolitiske risici for Europa som følge af afhængigheden af kinesiske forsyningskæder.

Denne episode af Frontlinjen udforsker begrebet 'Russkij Mir' (den russiske verden) og hvordan Rusland benytter soft power og ideologi til at udvide sin indflydelse. Gæsten Mette Skag forklarer, hvordan Putin forsøger at realisere denne vision gennem kulturel påvirkning i det globale syd og militær aggression i Ukraine. Samtalen belyser 'Ruski Mir' som en kameleon-ideologi, der positionerer Rusland som et forsvar mod vestlig hegemoni. Der diskuteres desuden den tiltagende 'nordkoreanisering' af Rusland gennem øget militarisme og isolation samt de urolige perspektiver på Putins imperialistiske visioner.

Denne sommerserie, 'Hvad drømmer autokrater om?', undersøger den russiske idé og begrebet putinisme. Gæsten Mette Skag forklarer, hvordan Putin har radikaliseret sin ideologi fra sovjetisk venstrefløjs-imperialisme til en højreorienteret, illiberal statsmagt, der hylder Rusland som en ophøjet civilisation. Samtalen belyser putinismens ideologiske træk, herunder Putins brug af historiske referencer som Peter den Store for at legitimere sin rolle som samler af det russiske rige. Der kigges desuden på de interne spændinger i Rusland, hvor eliten lever i en illusion om succes, mens befolkningen finder national stolthed i landets status som stormagt.

Sommerserien 'Hvad drømmer autokrater om?' fokuserer i dag på Iran. Gæsten Shahin Åker og eksperter diskuterer Irans komplekse identitet, der er splittet mellem en antik persisk arv og en moderne islamisk-shia identitet, samt hvordan regimet bruger både ideologi og rationalitet til at opretholde magt og alliancer i regionen. Segmentet dykker videre ned i Irans strategiske motiver, herunder samarbejdet med grupper som Hamas og Hezbollah for at holde frontlinjen uden for egne grænser. Der kastes lys over spændingen mellem religiøs fundamentalisme og antiimperialistisk logik i den nye generation af iranere, samt de økonomiske og politiske konsekvenser af potentielle aftaler om atomvåben og sanktioner.

Denne episode udforsker de politiske idéer bag MAGA-bevægelsen og forbindelsen til den amerikanske tradition for løsrivelse og 'new frontiers'. Gæsten Vibeke Skov-Tjalve diskuterer, hvordan både tech-industrien med Elon Musk i spidsen og Trump-administrationens udenrigspolitik benytter historiske metaforer om at starte forfra og erobre nye territorier. Derudover diskuteres det, hvordan amerikansk og russisk politik i stigende grad fungerer som en evig fortælling eller serie, hvor historiske metaforer bruges til at legitimere politiske interesser. Moderne politik beskrives som et medie- og underholdningsfænomen, hvor fokus er på at genopføre kendte narrativer frem for konkrete visioner.

Dette afsnit af Frontlinjen udforsker de historiske og ideologiske rødder i USA's selvforståelse gennem temaet udvandring fra Europa. Gæsten Vibeke Skov-Tjalve forklarer, hvordan tidlige religiøse bevægelser og idéen om 'the frontier' har skabt en fortælling om at bygge noget nyt væk fra Europas institutioner. Diskussionen undersøger desuden de politiske fortællinger om den amerikanske frontier og hvordan disse bruges i moderne politik. Der belyses, hvordan figurer som Donald Trump og Marco Rubio mobiliserer en konservativ identitet, der står i opposition til det moderne, multikulturelle Europa.

Denne sommerserie fra Radio 4, 'Hvad drømmer autokrater om?', undersøger de politiske idéers betydning i Europa og udviklingen fra efterkrigstidens teknokratiske projekt til nutidens globale udfordringer. Episoden belyser, hvordan det europæiske samarbejde blev skabt som et økonomisk modsvar til farlige ideologier gennem materiel velstand. Diskussionen følger overgangen fra 'frygtens liberalisme' efter 1945 til 'sejrens liberalisme' efter 1991, og hvordan en tro på militær magt og demokratisering har ført til ideologisk blindhed. Der kastes lys over, hvordan USA's udenrigspolitik og fremkomsten af MAGA-bevægelsen udfordrer den eksisterende verdensorden og de bagvedliggende fortællinger, der driver nutidens politiske omvæltninger.